Betingelser

Brugerens konto

Wraptrack tillader kun én profil per person, og vi forbeholder os retten til at lukke profiler, hvis vi mener, at de er falske eller udbreder falske oplysninger.

Vi forbeholder os ligeledes retten til at lukke profiler, hvis brugeren bag profilen spammer eller på andre måder ikke overholder god kommunikationsskik.


Persondata

Wraptrack benytter ikke tracking værktøjer som f.eks. Google Analytics.

Wraptrack videregiver ikke og sælger ikke brugernes oplysninger.

Følgende oplysninger om brugeren er synlig for andre brugere, som er logget ind: Brugernavn, sprog, land og al information vedr. brugerens samlinger og ISO liste. Hvis brugeren vælger at udfylde fuldt navn, præsentation eller hjemmeside, er disse informationer også  synlige for andre brugere.

Følgende oplysninger om brugeren er synlig for besøgende, som ikke er logget ind: Ingen.


Billeder

Hvis man vil uploade billeder på Wraptrack, skal man være opmærksom på, at der er forskel på produktbilleder og private billeder.

Produktbilleder: Er officielle billeder af en model. Er man i tvivl om, hvorvidt det er legalt at uploade et produktbillede, så kontakt billedets ejer eller Wraptrack.

Private billeder: En bruger kan uploade egne billeder på de bæreredskaber vedkommende har i sine samlinger. Ved at uploade et privat billede, giver brugeren Wraptrack ret til at vise pågældende billede.

Brugeren beholder sin fulde ophavsret til de private billeder og kan til enhver tid trække Wraptrack\'s ret til at vise et billede tilbage. Dette gør brugeren ved at slette billedet fra Wraptrack.

Følgende private billeder er synlige for andre brugere, som er logget ind: Alle.

Følgende private billeder er synlige for for besøgende, som ikke er logget ind: Hvis brugeren har valgt privat billede for et bæreredskab til salg eller på et review.


Kontakt fra Wraptrack

Vi forbeholder os retten til at kontakte brugeren via e-mail i forbindelse med oprettelse af brugerens konto, samt hvis der opstår problemer relateret til dennes konto, eller der indtræder ændring i reglerne for brugen af Wraptrack.

Andre email-services som Wraptrack tilbyder, kan slås fra og til under brugerens instillinger. Som udgangspunkt modtager brugeren email-notifikationer når brugeren modtager beskeder fra andre brugere på Wraptrack.


Køb og salg

Wraptrack er ikke involveret i selve transaktionen mellem køber og sælger. Vi påtager os ikke noget ansvar for varer eller ydelser, som du køber ved brug af vores platforme. Du indvilliger i ikke at holde os ansvarlig for ting, som andre brugere annoncerer eller foretager sig. Det meste af vores indhold kommer fra andre brugere, så vi kan ikke garantere for nøjagtigheden af indholdet eller brugerkommunikation, kvaliteten, sikkerheden eller lovligheden af det, der tilbydes. Som følge heraf fraskriver vi os udtrykkeligt - i det omfang det er lovligt tilladt – alle garantier, indeståelser og betingelser, udtrykkelige eller implicitte.


Links til web-butikker udenfor Wraptrack

Som en service for sidens besøgende findes der i Wraptrack links til produkter i eksterne web-butikker. Vi kan ikke garantere, at linkning altid er korrekt, og vi påtager os ikke ansvar for eventuelle misforståelser opstået pga forkerte links.